Münchausen by proxy og børn der flytter hjemmefra.

Er du skidt, skat?

I torsdags så jeg The Sixth Sense fra 1999 med min voksne søn, der er født selvsamme år.

Han var sløj og kom hjem til Momma, der til og med var alene hjemme og derfor kunne passe, putte og pleje ham uden andre også skulle dele min opmæksomhed. Det var perfekt for os begge to. Men nok mest for mig.

Sylvester flyttede hjemmefra i September og det har honestly været hårdt pludselig, at skulle undvære sin unge.

Nå. Men ikke nok med at jeg fik lov til at nurse, give hostesaft og fjerne opkast fra gulvet dagen lang. Han ville blive og sove til næste dag. Min aften var fuldendt! Jeg ved ikke hvor mange gange jeg fortalte ham hvor GLAD jeg var for, at han kom “hjem” og hvor GODT det var, at han ikke skulle være alene. Kvidrede løs om al den omsorg han havde brug for, imens jeg anstrengte mig for, at undertrykke et lidt for jolly toneleje. Han havde det elendigt og det ville derfor være pænt upassende ikke, at tilpasse stemningen efter det.

Der blev brygget thé og skåret æblebåde i tusindvis og jeg fik endda lov at læse højt af “Hvor der er fulgle”  da han skulle puttes. (Fantastisk pageturner af Maren Uthaug)

AWESOMENESS OVERLOAD ovre i Momma land.

The caring mom.

Nu tilbage til filmen. Et spøgelsesbarn (en lille død pige) be’r i en scene, vores hovedperson (den lille dreng der ser “dead people”) om hjælp til, at afsløre hendes mor’s moderiske planer. Moderen er nemlig, efter storesøster (spøgelsespigen) er blevet ekspederet, i fuld gang med også at forgifte familiens yngste datter med noget rengøringmiddel, som hun lusker ned i barnets suppe. Fatalt for barnet. Bonus for moderen, der opnår den ønskede opmærksomhed, der følger med rollen som caring mom til døende barn. “Don’t say it tastes funny dear. You know I don’t like to hear that.”

Essensen af syndromet Münchausen by proxy.

Vi fik begge to top grineren på over den slående lighed med scenariet hjemme i stuen.

*Spoiler alert*

Det er ikke første gang det tema behandles i fiktion. Jeg har for nylig set en serie på HBO, hvor der også svæver en Münchauser mor rundt og forgifter sine børn. Et tema der er uhyggeligt og åbenbart ikke ukendt. Mødre der påfører deres børn skader, så de selv kan få opmærksomhed og brilliere i rollen som omsorgsfuld mor.

Jeg er nu selv blevet sløj ( bundede den sidste rest rengøringsmiddel), men sylvester blev hurtigt rask og drog i dag afsted straks han vågnede. Han skulle til fest osv osv og jeg ser ham først, når han næste gang kommer med vasketøj.

Er det forkert, at jeg ser frem til igen at kunne tage mig af ham…?

 

fie

• Ved Münchausens syndrom, skader du dig selv for at få omsorg.
• Ved Münchausens by proxy, skader du andre, oftes dit barn.
• Münchausens syndrom er opkaldt efter den tyske Baron von Münchausen, der fandt på en del røverhistorier tilbage i 1700-tallet og ham er der også skrevet en masse bøger om.