Münchausen by proxy og børn der flytter hjemmefra.

Flyttehelvede…

“Hvorfor er det bare så p**** hårdt at flytte? “

Vi er lige flyttet til en dejlig lejlighed inde midt i byen, men det har nærmest givet hele familien stress.

Det var ikke helt frivilligt, at vi flyttede. Vi blev opsagt i vores tidligere lejemål, fordi vores udlejer ville sælge. Shit happens, men når det nu ikke kunne være anderledes, så valgte vi at se det hele, som en mulighed for at åbne et nyt kapitel i vores liv. Vi var super heldige og fandt en fantastisk lejlighed inde midt i København K. Mere plads, nyinstandsat og i et område, som vores hjemmeboende teens jublede over, da vi foreslog den retning til dem. Alt var godt og alle var glade.

Men at vi voksne og børnene også skulle blive ramt af stress, træthed, irritabilitet og tudeture havde jeg ikke forventet. Altså en slags en “flytte-depression”, når nu alt så så lovende ud på papiret..?

Når vi flytter, flår vi alle vaner op.

Det ér bare hårdt at flytte. Jeg har engang hørt nogen nævne, at flytning på linie med dødsfald og skilsmisse, er så stress-skabende, at det sender en hel familie på slingrekurs – og jeg mener at der må være noget om snakken.

 Vi ændrer vores rytmer – alle vaner og rutiner skal defineres på ny. Bare det at stå op og børste tænder, finde tøj og skolebøger er en handling der kræver både parkour skills og superhukommelse, for hvad f**** var det nu for en kasse lortet lå i? Bare det at handle ind, foregår i et helt andet supermarked på en helt anden vej, med en helt anderledes indretning, lyde, dufte og ansigter, der nu kræver både opmærksomhed og blottelse.

Hjernen kommer på overarbejde. Du bliver træt. Uoverskuelighedsramt. Får spat. Filmen knækker.

Når man så lægger til, at børnene får ny skolevej og at hjemmet ligner en slagmark, så er det måske ikke så underligt, at man kan generere noget der kunne minde om en slags ”flytte-depression”

Så jo, det ér hårdt at flytte.

Det går over igen.

Men erfaring har dog lært mig ( har flyttet 50.000 gange ca…), at det går over. Faktisk. Når køkkenet kører og flyttekasserne er tømt og afleveret, så falder pulsen støt og roligt igen. Det er den fase vi netop er gledet ind i og hurra for det! Vi kan både lave tre retter mad til gæster og nattisse uden at brække benene, så krop og hjerne er ved at være kalibreret efter de nye omgivelser. Dermed mindre stress og glæden over det nye sted kan indfinde sig.

Jeg har siddet og grublet over faldgruber og tips, og guess what, dem deler jeg nu med dig! Here goes:

Accepter! Det er OK, at I alle har være ramt og ind imellem ligefrem har være hysteriske og triste. På samme tid. Det er helt naturligt, forståeligt og vi skal rumme både os selv og de andre, når vi tager en tur i grøften. Måske havde I ikke regnet med, at det ville ramme jer, “flyttedep”, men det gjorde det og det er der man skal huske sig selv og hinanden på. At det er en uundgåelig del af pakken. Normaliser jeres reaktioner og tal med hinanden om det. Også INDEN helvede bryder ud.

Organiser! Sørg nu for at få styr på sagerne i god tid. Jeg begyndte at “kondo-ficere” hele hytten en måned før vi skulle begynde at pakke. Hvis du ikke kender Marie Kondo, så kan du se hende in action på Netflix i serien “Tidying Up With Marie Kondo” . Ligeså irri-nuttet hun end er, så har damen altså fat i noget. Vi skal rydde ud i vores lort. Simpelthen. Hvis det ikke “spark’er joy” (Kondo’s catch frase), så skal det videre. Vi skilte os af med godt og vel en fjerdel af ALT indbo inklusiv kælder og uhyggeligt loftrum. Du bliver let og glad og når alt er sorteret. Og den knækkede halskæde du ikke har hilst på siden du sidste flyttede, spark’er altså ikke meget joy og det gør 10 numre af Illustreret Videnskab fra 2013 heller ikke. Med mindre man er interesseret i videnskabshistorie..så er det naturligvis en anden sag.

Når du så har downscalet dit indbo, kan du i tilgift give dig selv fornøjelsen af, at organisere dig i f.eks de smarte Ay-kasa kasser, som oven i købet er lækre, både at pakke ned i og ud af.

Find flyttefirma! Da vi skulle til at line up til vores flytning, blev vi hurtigt enige med os selv om, at det ikke længere er cute, at spørge om hjælp når man er mer’ end voksen og dine børn næsten er det samme. Sidste gang vi flyttede (5 år siden), fik vi hjælp af venner og mange af dem har vi ikke set siden. Det var så HÅRDT og de stakkels menneske sled og slebte i timevis, for så at blive belønnet med pizza, flyttebajere og en indflytterfest, der alligevel aldrig blev til noget.

Jeg gik ret grundigt til værks og hentede tilbud fra flere forskellige flyttefirmaer, der som en rigtig god service alle, sendte en medarbejder ud for, at vurdere omfanget af gods. Vores valg faldt på Holger Danske (*ikke reklame*) og det har jeg ikke fortrudt et sekund. De var skarpe på prisen i forhold til de andre og kom med både kasser, garderober og andet lir’. Desuden sørgede de for afspærring OG havde en lift med, til at klare arbejdet fra femte til tredie. De var TOP professionelle og monster effektive. Og søde.

Bliv færdig før du flytter! Det der med at man “bare” kan male den sidste væg eller udskifte toilettet efter man er flyttet ind, er en gammel rådden løgn. Sørg nu lige for, at dit nye hjem står indflytningsklart og rengjort inden du ankommer med 120 flyttekasser (og upcoming “flyttedep” i familien, you know…). Det er HÆSLIGT, at bo i byggerod og dobbelt så hæsligt, når det er krydret med flyttekaos. Trust me. Lever i det i halvdelen af min lejlighed og begår dagligt karaktermord på både min kæreste, håndværkere og hjælpsom svigerfar.

Og husk!  

  • At du sagtens selv kan samle et skab
  • At du sagtens selv kan sætte lamper op
  • At du ikke behøver at kommentere a.l.t der sker rundt omkring dig
  • At trække vejret ned i maven
  • At det går over

 

Fie

1 kommentar

  • Nielsen

    Fordi din udlejer vil sælge jeres lejlighed, skal du ikke flytte. Hvis ddu har en uopsigelig lejekontrakt, skal udlejer sælge lejligheden “med dig i”, så at sige.
    Du kunne kun siges op, hvis du har en tidsbegrænset lejekontrakt, det har man typisk, hvis man lejer en ejerlejlighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Münchausen by proxy og børn der flytter hjemmefra.