Let's get nerdy // Vitaminer og kosttilskud.

Let’s get physical 💦

 

Jeg har fået personlig træner…

Han er i sluttyverne, blond, bodybuilder med overarme som træstammer, men her stopper klicheen også. For den træner jeg har “fået” mig, passer bare sit arbejde og det er blandt andet, at presse mig max når vi træner. Det lykkes. Resultatet er at jeg nu nærmest ikke kan gå (og nej, der er ikke endnu en kæk cougar reference). Hold nu k***, hvor de gamle lår de skriger og hyler. Her gik jeg og troede, at formen var god. Ak, nej.

Jeg har altid trænet…Det vil sige, at jeg ok trofast og i perioder har lavet min egen hjemmetræning. En daglig løbetur, toppet med en slags prison cell rutine, hvor jeg har kørt kroppen igennem med vægte, elastikker, bolde og måtter. Og det var fint og nok til at holde kroppen nogenlunde tonet. Men.

Hjælp, min hjerne skrumper.

Det er selvfølgelig godt for alle at træne (jo, det er det…) og det er endnu mere vigtigt, at sørge for træne, når man har en skavank som dårlig ryg og ikke mindst, hvis man som jeg, har MS. Ny dansk forskning peger nemlig på, at hård fysisk træning kan beskytte nervesystemet i hjernen og hæmme udviklingen af sygdommen.

Med en poppet frase kan man sige at hjernen skrumper hurtigere hos sclerosepatienter end hos raske…Wait, what?!?? Jo basse. Din hjerne skrumper også som dagene går, om du vil det eller ej, om du er syg eller ej.

Klart nok man lige skal affinde sig med den sandhed, at hjernen degenererer minut for minut. Men læg så lige til, at du har en sygdom, der øger farten på hele denne lækre proces. Hjerneskrump på speed. Not so charming…Det er her, at både raske og hjerneskrumps-express-holdet, får lyst til at se sig lidt om efter en mirakelkur. Ik’?

Og her kommer træningen så sjovt nok ind i billedet.

Work it!

Medicin og kost kan mindske forandringen i hjernen ved at hæmme atakkerne, men man har nu også erkendt en tendens til, at træning begrænser hjerneskaderne yderligere hos personer i medicinsk behandling. Dobbelt op på win. Win-win.

Så derfor er det meget (som i MEGET) vigtigt, at du kommer i gang med vægtene.

Hvis du har en skade eller har MS er det en god idé, at starte med at konsultere din fysioterapeut for, at høre hvad der er bedst for dig at gøre. Hvilke øvelser og hvor hård belastning osv.

Min fys har givet mig grønt lys til at gå helt uhæmmet til den, med så hård belastning som muligt, en time, tre gange ugentligt. En træningspas bestående af gennemgang af alle de store muskelgrupper, med minimum 4 forskellige øvelser i overkroppen og 4 i underkroppen. Jeg kører opvarmning med fokus på benene og derefter 3 x 10, inden skift til næste øvelse. Ved 10 skal dine muskler SKRIGE.

Jeg kombinerer min styrketræning med yoga en gang om ugen og går på et særligt sclerosehold hver uge. De to skriver jeg om i et seperat indlæg, for her har jeg lært nogle  spændende og helende stræk af det perifere nervesystem.

God tirsdag !

xxx fie

 

 

2 kommentarer

  • dorthe

    Hej. Jeg vil selv i gang med en personlig træner (blot pga min alder (49) og for meget fedt på kroppen 😉 – men der er virkelig meget på markedet – så kan du fortælle lidt om hvordan du har valgt din og hvad du værdsætter ved din personlige træner? kh dorthe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fie

      Hej Dorthe.

      Godt, at du tager fat på træningen. Som du kan læse i indlægget er der kun gode grunde til, at klø på med det! Selvom det er surt, så vi du opleve, at du vupti, bliver afhængig af skidtet, som fedtet rasler af og formen bliver bedre.
      Jeg bruger min personlige træner, når jeg lige trænger til et brushup og lidt “tæsk”. Jeg kan godt have tendens til, at blive lidt slasket og cutte hjørnerne, når jeg træner alene. Hahaha.

      Jeg hepper på dig! XXX Fie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let's get nerdy // Vitaminer og kosttilskud.