Down the rabbit hole.

Det’ mentalt, det’ galt.

*Reklame for Mette Rygaard*

 

Hvordan lever man..?

Vi lever gudskelov i en tid, hvor det at gå til en hjernevrider ikke er hverken skamfuldt eller stigmatiserende. Dog er vi endnu ikke der, hvor hver mand gør det. Langt fra endda.

Jeg selv har brugt det flittigt hvor jeg på tidspunkter i mit liv, har haft brug for en professionel samtalepartner, der kunne hjælpe mig med, at luge ud i mylderet af tanker. Mine behov er primært kommet ovenpå deciderede livskriser (dem har jeg til gengæld også sort bælte i at have), hvor død og ødelæggelse har efterladt mig i et krater, jeg umuligt selv kunne kravle op af.

Om man er ulykkelig og sørger over et mistet familiemedlem, er blevet ghostet af sin ekskæreste, er blevet fyret, eller om man generelt bare tumler rundt i hamsterhjulet og har mistet overblikket, er sådan set sagen uvedkommende. Fokus skal være, at hjælpen findes og at man skal mønstre modet til, at gribe den.

Sprøgsmålet  hvordan man lever livet, er jeg ikke sikker på, at nogen kan svare på. Vi er allesammen skadet af livet i et eller andet omfang og lige bortset fra nogle få yogier på den anden side af kloden, så tror jeg ikke at nogen kan påstå, at kende opskriften på livet.

Jeg er sikker på, at generationer før os også har bøvlet med deres og har haft en masse vraggods, at slæbe rundt på. Vi har i alle tider haft hver vores dommedag, at skue hen mod og verdensbilledet pt synes ikke, at efterlade os med håb på den politiske scene heller.

Så hvad gør man?

Man kan vælge, at se en proffesionel og hente hjælpen til, at (over)leve der. Det har jeg valgt, at gøre og jeg starter på tirsdag.

Overload.

Siden jeg blev ramt af en kronisk sygdom har jeg oplevet, at den ind i mellem kommer til, at rammesætte mit liv, mere end jeg har haft lyst til. Jeg har følt mig begrænset af den, fordi angsten for fremtiden og selvkontrollen ind i mellem, har låst mig. Lidt for meget diciplin og alt for lidt spontanitet. Samtidig har bekymring for sygdommens udvikling også lammet min ellers meget vågne optimisme, som jeg fik i barselsgave af mine forfædre.

Håndteringen af mit nye livsvilkår, har jeg brug for professionel hjælp til.

Selvfølgelig kan man komme langt med, at ventilere overfor familie og venner, men de arme stakler har også brug for, at være andet end “hjælpere” i relationen til mig. Og det lykkes da også, at tale om andet end sygdom det meste af tiden

Alligevel sker det på et tidspunkt, at der kommer overload på bekymringerne hos mig og jeg ender med at cracke. Her bliver det oftes familie og venner, der kaster redningskransene ud til mig og det må de da også gerne. Prisen er bare, at de i sidste ende kan stå tilbage med arme, der er så trætte at de falder af. Og så bliver det svært for dem, at stå og klappe og vifte med dannebrog, når jeg er tilbage på banen.

Så. Nu hopper jeg hen til søde Mette, der har inviteret mig over, så hun kan rydde lidt op i biksen. Fortsættelse følger…

Og nu kommer vi så tilbage til spørgsmålet jeg stillede i starten.

Mit lange lange liv har lært mig, at det bedste svar på det er, at man skal leve med den hensigt, at gøre spørgsmålet lettere for sine medmennsker at besvare. Træde ud af hoveddøren med det formål, at gøre livet mere tåleligt for sin næste. Hvis vi alle gjorde det, så ville livet pludselig være så såre enkelt.

Resten giver sig selv.

 

XXX fie

 

 

 

 

 

 

7 kommentarer

  • Det er SÅ godt, at du træffer et aktivt valg for at sikre, at du bliver ved med at have det godt. Du har så meget godt skuespil i dig. Alt fra Nordkraft til alle de mange andre film, du har medvirket i. Så livsbekræftende at følge med, og ønsker alt godt herfra med projekt mental oprydning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Hej AS. Har lige læst dit interview i Femina – virkelig godt 🙂 Jeg ved ikke om du har hørt om medicalmedium, han taler om atplantebaseret/vegansk kost, skulle være positivt mod Sclerose, det samme har jeg set i en anden dokumentar, som jeg dog desværre ikke kan huske hvad hedder, men findes på Netflix. Jeg ved ikke om det er noget der virker, men bare hvis du ikke har hørt om det og kunne tænke dig at prøve eller undersøge næmere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fie

      Jo. Ham kender jeg godt. Synes han har spændende pointer, men får altid lidt tics, når nogen påstår, at kunne helbrede MS.
      Derudover synes jeg han selv ser nærmest syg og anæmisk ud..? 😀

      Nexflix serien du henviser til er super spændende men teorierne er allerede gennemhullet af skeptiske videnskabstyper, well… Jeg spiser kun plantebaseret, bortset fra fisk og ost, som jeg ikke kan leve uden..

      Post på vej om netop kost, for uanset hvad hvem mener, så mærke jeg en TYDELIG forbedring, med min antiinflammatoriske livsstil.

      XX Fie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Det er godt, at vide, at du har et par stærke arme i din nærhed. Tak for at dele det du har på hylderne i biksen. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hella Erstad

    Mit bedste og helt gratis råd til dig er at du skal lære at give dig selv tid til at lære dit “nye jeg” og kende… vær ikk bange for at leve spontant og gøre det du har lyst til, men lær af de “straffe” din krop giver dig når det lige var FOR MEGET. Hvis du lærer og lytte til din krops konklusion på det du fortog dig, så finder du stille og roligt din egen vej. Problemet er jo at vi ikk er 2 MS’er der har de samme symptomer bortset måske lige fra trætheden…. Så vi ms’er kan give hinanden gode råd med på vejen, men reelt kan jeg kun forklare hvordan sygdommen påvirker mit liv, og du er nød til selv og finde ud af hvordan sygdommen påvirker dit…. og lære at tage dagen som den er for netop ikk og ende nede i det dybe sorte hul…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Down the rabbit hole.