Propionsyre...que?

Indretning af teenageværelse. Ærligt.

Vi ved det godt. Det der glittede billede man sidder og savler over på instagram, det findes ikke ægte. Vi ved også at når vi endelig har fået ryddet op i tøjskabet, fået købt et nyt sengetæppe og der er tørret støv af helt omme bag sengen, så går der mindre end en uge og så er alt back to normal. Vi er ikke perfekte nogen af os og heldigvis for det.

Da vi flyttede til vores nye lejlighed og kvadratmeterne skulle fordeles, trak vores store datter det længste strå. Altså…det strå der betød at lejlighedens største og fedeste værelse, blev hendes. Det var hende vel ondt, for hun har brug for plads, til tøj, bøger, make-up og en masse kammerater. Dog kunne jeg ikke dy mig, som den nidkære og retfærdige nordjyde jeg er, at insistere på en slags “gøren sig fortjent til”, der skulle tages i ed inden hun flyttede ind. Hun skulle holde værelset skarpt og lækkert. Ikke kun for flidspræmietypen af en mors skyld, men også for hendes egen. Jeg drømte om, at hun ville få sig en ramme, der gav hende ro. Ro til lektiearbejde og ro til at nustille i. Men ak, naturen går sin gang og der gik henved 3 dage og lignede værelset et bombet lokum.

Jeg har lært at acceptere det. Hun fungerer mindst ligeså godt i kaos som i sirlig orden og den eneste jeg nu har at se frem til er, når Kaare Mølbak kommer forbi med sin petriskål og  finder the cure for cancer eller en coronavaccine under hendes seng.

Nå. Men nu hvor  samtlige magtkampe om oprydning og flid er afblæst, er vi nået til fase 2, der drejer sig om indretningen. Der er vi heldigvis enige. Det er dog hendes værelse og derfor hende der udstikker den æstetiske kurs, men det hjælpe da lidt, at hun ikke valgte at indrette sin rede som en krypt og male alle væggene sorte. Pyha.

Det sværeste i denne process har for hende været, at vælge dekoration til væggene. Det vil sige plakater og billeder.

Der kom Desenio os til hjælp, for det er udover at være et genialt og super idiotsikret koncept, også leveringsdygtigt i alle pæne plakater i hele verden. I en super lex kvalitet til og med. Jeg er LYKKELIG for den superpædagogisk brugerflade.

Vi gik ind først ind og markerede de billeder hun godt kunne li’, derefter valgte vi en skabelon af forskellige formater. Derfra kunne vi nemt eksportere de valgte billeder ind i den virtuelle billedvæg og efter lidt justeringer, stod den helt som hun drømte om. Til sidst valgte vi rammer og her gik hun med den meget enkelte hvide træramme, krydret med en enkelt ramme fra Moebe i eg. SÅ pænt!

Add to basket og få dage efter lå Desenio bestillingen og ventede på os i pakkeshoppen.

Rammer og en mappe med plakaterne i en og samme pakke. Lige til at gå i gang med. Det så sådan her ud.

 

 

 

Det tog 15 minutter at får hele billedvæggen monteret og vi er meget meget glade for resultatet…

 

 

 

Hop ind på Desenio og byg en billedevæg.

Varmeste anbefalinger herfra!

 

XXX Fie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Propionsyre...que?