You've got mail.

At leve antiinflammatorisk.

 

Mange forbinder ordet inflammation med noget negativt, men faktisk spiller inflammationen en afgørende rolle i kroppens  immunforsvar. Den er sågar afgørende for din overlevelse.

Skal kroppen bekæmpe en infektion rykker immunforsvaret ud og inflammationen opstår. Inflammationen kan for eksempel skyldes en skade, en virus eller en bakterieinfektion, som immunforsvaret skal hele. Når inflammationen sætter ind og immunforsvaret aktiveres oplever vi, at der opstår rødmen, hævelse, smerter og feber og når sygdommen er bekæmpet og vi atter er helet oplever vi, at alt kommer back to normal.

Når du har en autoimmun sygdom vil dit immunsystem ofte overreagere og istedet for kun at bekæmpe sygdom også gå til angreb på raskt væv. Når du har sclerose er det nervecellerne det går ud over.

At leve antiinflammatorisk kan betyde mange ting. Dels er der det åbenlyse, kosten, som vi i næste post skal kigge nærmere på, men motion er også en del af den antiinflammatoriske livsstil.

Washinton Post har for nyligt udgivet en artikel, som beskriver en udersøgelse om sclerosepatienter og motion og det er bestem ikke uinteressant læsning. Det bliver nemlig her bekræftet, at fysisk aktivitet og motion er til stor gavn for personer med MS. Desværre forholder det sig sådan, at netop sclerosepatienter er tilbageholdende med at kaste sig ud i træningen, fordi de ofte er trætte, besværede og i værste fald bevægelseshæmmede. Ikke desto mindre peger undersøgelsen på at, det trods besværet, er afgørende for patienter at bevæge sige. De anbefaler et skræddersyet forløb tilrettelagt af fysioterapeuter og der findes stort set ikke den form for exercise, der ikke er berettiget. Åndedrætsøvelser og udstrækning, kan vise sig meget gavnligt, hvis man er hæmmet på bevægelsesapperatet og for patienter med tilstrækkelig mobilitet, anbefaler man alt fra løb til styrketræning. Minimum 150 minutter om ugen. Dvs ca 20 minutter dagligt, eller som jeg minimum 40 minutter hver anden dag.

Jeg synes, at jeg gang på gang får bekræftet, at hvis jeg skipper træningen, så betaler jeg prisen med det samme, med fatigue og flere følelsesforstyrrelser end når jeg holder min træning.

Jeg var som bekendt for nyligt ude at besøge læge Jerk Langer og han åbnede virkelig mine øjne for hvor afgørende kost og motion er for os. Jeg har jo tilgået hele livsstilsændringen sådan semi intuitivt og har bestemt ikke været fundamentalistisk, når det kommer til hvor konsekvent jeg har holdt mig på den antiinflammatoriske sti. Jeg har dog kørt med pescetarisk kost, krydret med lidt kylling ind i mellem og også gået fuldstændigt udenom mættet fedt, med undtagelse af ost, som jeg ikke kan leve uden.

Mine tal viser, at et år med en antiinflammatorisk livsstil ikke blot har hjulpet mig igennem mit debutår som MS’er med opheling fra voldtsomt attak og genoptræning, men helt konkret har givet min 46 årige krop en gennemgribende upgrade.

At min såkaldte metaboliske bodyage er nudget ned på sølle 31 år, skal man nok ikke lægge så meget i, da de forskellige markører for dette stadig står til diskussion og at termen “år” bare er en slags score. Men jo, den varmede da alligevel og beviset er da også blevet smækket op på køleskabet til skue for alle i familien…

Men den aller vigtigste score handler om det viscerale fedt.

Det viscerale fedt er det fedt som sidder omkring de indre organer og som skaber en inflammationstilstand i kroppen. Det har intet med det fedt vi har under huden at gøre og lidt sul på sidebenene er altså ikke skadeligt for dit helbred. Snarere tvært imod.

Hvis forholdet mellem muskelmasse og den viscerale fedt er i ubalance, så er man det der populært kaldes “tyndfed”. Min score var her på 4 og da man ikke må komme over 13, er det et tal som jeg er meget stolt af og som jeg 100 % kan tilskrive et år med masser af regelmæssig motion og antiinflammatorisk kost. I får det sgu lige serveret her. Vupti!

 

 

Så….jeg kan på det varmeste anbefale at kigge nærmere på kroppens indre tilstand.

 

Jeg er pt igang med et post, hvor jeg deler de øvelser og behandlinger jeg laver i samarbejde med min fysioterapeut. Så snart billederne er klar, vil jeg dele det herinde. Weeee!

Jeg har også et post om antiinflammatorisk kost in the making (freaking omfattende at skrive om) og de utålmodige kan indtil da, søge viden om emnet i Jerks Bog “21 helbredende dage med antinflammatorisk kost“, skrevet sammen med Louise Bruun og udover en google search (med masser af disclaimer hits oven i hatten) er min veninde Anne Larsen’s bog “Den store antiinflammatoriske kostguide“, som hun har skrevet i samarbejde med ernæringekspert Martin Kreutzer også et appetitligt indblik ind i den antiinflammatoriske kulinariske verden.

Som det altid er, så kan/må jeg jo ikke skrive, at det virker at spise antiinflammatorisk. Det virker for mig og derfor deler jeg.

XXX Fie

 

2 kommentarer

  • Marianne

    Der er efterhånden en del danske studier om MS og træning. Ulrik Dalgas begyndte helt tilbage i 2008. Jeg deltog i et af hans forsøg fra august 2017-februar 2018 om konditionstrænings indflydelse på hjernens sundhed hos personer med MS. Det var benhård intervaltræning på motionscykel med stigende belastning og udholdende træning på enten motionscykel eller romaskine. Det var meget spændende og fantastisk inspirerende.
    Jeg har selv trænet forholdsvis fysisk hårdt siden 2010, dog ikke på cykel. Forsøget havde en stor gevinst for mig. Jeg har kæmpet med dropfod og overtræk af venstre knæ siden 2009. Dropfoden forsvandt ca. 2 mdr. efter forsøgets afslutning og overtræk af knæ er er mindsket betydeligt – så meget at jeg stort set ikke bruger knæskinne mere.
    Jeg er 67 år, har haft sclerose siden 1982, men fik først min diagnose i 2008. Jeg er aldrig blevet tilbudt medicin. Jeg startede med træning i 2009, fordi jeg har verdens bedste fysioterapeut. Hun sagde til mig: “Du skal bare i gang med at træne”. Hun er fantastisk til at spotte og choace.
    Jeg træner 5 gange om ugen, hvor jeg veksler mellem cirkeltræning, styrketræning, spinning og træning j maskiner i Fitness. Det virker for mig, men vi er forskellige og ramt meget forskelligt, derfor kan og skal man ikke generalisere.
    Derudover har jeg også spist antiinflamatorisk siden 2010, dog uden at være fanatisk. Det har jeg også kunne mærke positivt.
    Så kære Anne Sofie – fortsæt i det gode spor og prøv så lige at Google Ulrik Dalgas, som Trine nævner. Det er MEGET spændende læsning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    TAK fordi du deler.. og tak for at sætte fokus på træning og AI kost 🙏 Der findes faktisk en del danske studier der omhandler MS og Træning. Hvis du prøver at søge på Ulrik Dalgas, så vil du se en del forskning, som han enten laver selv eller de PhD studerende under ham. Det er faktisk pænt spændende læsning.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

You've got mail.