Som nogen af jer måske har læst på min instagram, så var sidste uge ikke den bedste. Jeg har døjet m
Se næste indlæg >
You’ve got mail.
Så oprandt dagen hvor svaret på min scanning skulle åbenbares. Håll käften, hvor har jeg været lige ved at gå til af spænding.
Heldigvis skulle jeg ikke tyde svaret i min e-boks, for min dejlige neurolog ringede heldigvis, imens jeg rodede rundt inde på sundhed.dk.
Han fortalte mig, at…
JEG IKKE HAR NOGEN FORANDRINGER OG ALT SER FREDELIGT UD!
Jeg er så lykkelig og lettet. Kommer jo til at opleve det her 10.000 gange og har da også været her for bare et halv år siden, men lige denne gang var ekstra hård, fordi jeg synes min krop har drillet.
Hurra, hurra, hurra!
Jeg ved ikke hvad jeg skal tage med herfra (som I kunne læse i går, var jeg jo ret så bekymret), men hvis man skal konkludere bare lidt, så er det nok, at den gode gamle sandhed om, at denne her sygdom ikke er til at blive klog på, den stadig gælder.
Den spiller os til tider meget skruede bolde og den slags kan være svære at returnere med et overskud.
Men i tiden imellem mine scanninger…. Der vil jeg (stadig) gøre alt hvad jeg kan, for at give min krop de bedste forudsætninger og øve mig i ikke at lade spekulationerne og ængesteligheden kuppe mit liv.
God weekend!
XXX Fie
Hvor dejligt med positivt svar 🙂
Jeg fik diagnosen et halvt år efter dig, så jeg er også stadig der, hvor jeg prøver at navigere/finde ud af hvad det er for en størrelse….Jeg har været ramt lidt ligesom dig, er på samme behandlingsmedicin og har også de der tilbagevendende symptomer.
Jeg har altid været en aktiv person , i 2019 gik jeg til Mount Everest basecamp i marts, samme år jeg fik diagnosen, jeg har besteget Kilimanjaro, dette bare for at forstå, at da jeg fik diagnosen, så gik jeg så hurtigt som muligt i gang med træning bla. intensiv muskeltræning, jeg trænede man-ons-fre, da jeg tænkte, og fik også at vide at “positiv stres” kan vi ikke overdrive med? det jeg begyndte at mærke, var dog noget andet….Jeg begyndte at få en del pseudo attaks, fik det underligt, følte det var aktivitet IGEN….Men så kom jeg til at tænke på at vi jo restituere lidt langsommere, så jeg ændrede min træning til at der minimun skal være 3 dage mellem muskeltræningen ( den intensive) Det har simpelthen gjort en hel utrolig forskel, symptomerne er minimeret med 80 %. Jeg kan jo læse at du også giver den gas ved fyssen ,så tænkte bare om det kunne være, at du giver den for meget gas? Måske værd at prøve 🙂
Alt det bedste til dig
Pia