At leve antiinflammatorisk.

 

Mange forbinder ordet inflammation med noget negativt, men faktisk spiller inflammationen en afgørende rolle i kroppens  immunforsvar. Den er sågar afgørende for din overlevelse.

Skal kroppen bekæmpe en infektion rykker immunforsvaret ud og inflammationen opstår. Inflammationen kan for eksempel skyldes en skade, en virus eller en bakterieinfektion, som immunforsvaret skal hele. Når inflammationen sætter ind og immunforsvaret aktiveres oplever vi, at der opstår rødmen, hævelse, smerter og feber og når sygdommen er bekæmpet og vi atter er helet oplever vi, at alt kommer back to normal.

Når du har en autoimmun sygdom vil dit immunsystem ofte overreagere og istedet for kun at bekæmpe sygdom også gå til angreb på raskt væv. Når du har sclerose er det nervecellerne det går ud over.

At leve antiinflammatorisk kan betyde mange ting. Dels er der det åbenlyse, kosten, som vi i næste post skal kigge nærmere på, men motion er også en del af den antiinflammatoriske livsstil.

Washinton Post har for nyligt udgivet en artikel, som beskriver en udersøgelse om sclerosepatienter og motion og det er bestem ikke uinteressant læsning. Det bliver nemlig her bekræftet, at fysisk aktivitet og motion er til stor gavn for personer med MS. Desværre forholder det sig sådan, at netop sclerosepatienter er tilbageholdende med at kaste sig ud i træningen, fordi de ofte er trætte, besværede og i værste fald bevægelseshæmmede. Ikke desto mindre peger undersøgelsen på at, det trods besværet, er afgørende for patienter at bevæge sige. De anbefaler et skræddersyet forløb tilrettelagt af fysioterapeuter og der findes stort set ikke den form for exercise, der ikke er berettiget. Åndedrætsøvelser og udstrækning, kan vise sig meget gavnligt, hvis man er hæmmet på bevægelsesapperatet og for patienter med tilstrækkelig mobilitet, anbefaler man alt fra løb til styrketræning. Minimum 150 minutter om ugen. Dvs ca 20 minutter dagligt, eller som jeg minimum 40 minutter hver anden dag.

Jeg synes, at jeg gang på gang får bekræftet, at hvis jeg skipper træningen, så betaler jeg prisen med det samme, med fatigue og flere følelsesforstyrrelser end når jeg holder min træning.

Jeg var som bekendt for nyligt ude at besøge læge Jerk Langer og han åbnede virkelig mine øjne for hvor afgørende kost og motion er for os. Jeg har jo tilgået hele livsstilsændringen sådan semi intuitivt og har bestemt ikke været fundamentalistisk, når det kommer til hvor konsekvent jeg har holdt mig på den antiinflammatoriske sti. Jeg har dog kørt med pescetarisk kost, krydret med lidt kylling ind i mellem og også gået fuldstændigt udenom mættet fedt, med undtagelse af ost, som jeg ikke kan leve uden.

Mine tal viser, at et år med en antiinflammatorisk livsstil ikke blot har hjulpet mig igennem mit debutår som MS’er med opheling fra voldtsomt attak og genoptræning, men helt konkret har givet min 46 årige krop en gennemgribende upgrade.

At min såkaldte metaboliske bodyage er nudget ned på sølle 31 år, skal man nok ikke lægge så meget i, da de forskellige markører for dette stadig står til diskussion og at termen “år” bare er en slags score. Men jo, den varmede da alligevel og beviset er da også blevet smækket op på køleskabet til skue for alle i familien…

Men den aller vigtigste score handler om det viscerale fedt.

Det viscerale fedt er det fedt som sidder omkring de indre organer og som skaber en inflammationstilstand i kroppen. Det har intet med det fedt vi har under huden at gøre og lidt sul på sidebenene er altså ikke skadeligt for dit helbred. Snarere tvært imod.

Hvis forholdet mellem muskelmasse og den viscerale fedt er i ubalance, så er man det der populært kaldes “tyndfed”. Min score var her på 4 og da man ikke må komme over 13, er det et tal som jeg er meget stolt af og som jeg 100 % kan tilskrive et år med masser af regelmæssig motion og antiinflammatorisk kost. I får det sgu lige serveret her. Vupti!

 

 

Så….jeg kan på det varmeste anbefale at kigge nærmere på kroppens indre tilstand.

 

Jeg er pt igang med et post, hvor jeg deler de øvelser og behandlinger jeg laver i samarbejde med min fysioterapeut. Så snart billederne er klar, vil jeg dele det herinde. Weeee!

Jeg har også et post om antiinflammatorisk kost in the making (freaking omfattende at skrive om) og de utålmodige kan indtil da, søge viden om emnet i Jerks Bog “21 helbredende dage med antinflammatorisk kost“, skrevet sammen med Louise Bruun og udover en google search (med masser af disclaimer hits oven i hatten) er min veninde Anne Larsen’s bog “Den store antiinflammatoriske kostguide“, som hun har skrevet i samarbejde med ernæringekspert Martin Kreutzer også et appetitligt indblik ind i den antiinflammatoriske kulinariske verden.

Som det altid er, så kan/må jeg jo ikke skrive, at det virker at spise antiinflammatorisk. Det virker for mig og derfor deler jeg.

XXX Fie

 

Let’s get physical 💦

 

Jeg har fået personlig træner…

Han er i sluttyverne, blond, bodybuilder med overarme som træstammer, men her stopper klicheen også. For den træner jeg har “fået” mig, passer bare sit arbejde og det er blandt andet, at presse mig max når vi træner. Det lykkes. Resultatet er at jeg nu nærmest ikke kan gå (og nej, der er ikke endnu en kæk cougar reference). Hold nu k***, hvor de gamle lår de skriger og hyler. Her gik jeg og troede, at formen var god. Ak, nej.

Jeg har altid trænet…Det vil sige, at jeg ok trofast og i perioder har lavet min egen hjemmetræning. En daglig løbetur, toppet med en slags prison cell rutine, hvor jeg har kørt kroppen igennem med vægte, elastikker, bolde og måtter. Og det var fint og nok til at holde kroppen nogenlunde tonet. Men.

Hjælp, min hjerne skrumper.

Det er selvfølgelig godt for alle at træne (jo, det er det…) og det er endnu mere vigtigt, at sørge for træne, når man har en skavank som dårlig ryg og ikke mindst, hvis man som jeg, har MS. Ny dansk forskning peger nemlig på, at hård fysisk træning kan beskytte nervesystemet i hjernen og hæmme udviklingen af sygdommen.

Med en poppet frase kan man sige at hjernen skrumper hurtigere hos sclerosepatienter end hos raske…Wait, what?!?? Jo basse. Din hjerne skrumper også som dagene går, om du vil det eller ej, om du er syg eller ej.

Klart nok man lige skal affinde sig med den sandhed, at hjernen degenererer minut for minut. Men læg så lige til, at du har en sygdom, der øger farten på hele denne lækre proces. Hjerneskrump på speed. Not so charming…Det er her, at både raske og hjerneskrumps-express-holdet, får lyst til at se sig lidt om efter en mirakelkur. Ik’?

Og her kommer træningen så sjovt nok ind i billedet.

Work it!

Medicin og kost kan mindske forandringen i hjernen ved at hæmme atakkerne, men man har nu også erkendt en tendens til, at træning begrænser hjerneskaderne yderligere hos personer i medicinsk behandling. Dobbelt op på win. Win-win.

Så derfor er det meget (som i MEGET) vigtigt, at du kommer i gang med vægtene.

Hvis du har en skade eller har MS er det en god idé, at starte med at konsultere din fysioterapeut for, at høre hvad der er bedst for dig at gøre. Hvilke øvelser og hvor hård belastning osv.

Min fys har givet mig grønt lys til at gå helt uhæmmet til den, med så hård belastning som muligt, en time, tre gange ugentligt. En træningspas bestående af gennemgang af alle de store muskelgrupper, med minimum 4 forskellige øvelser i overkroppen og 4 i underkroppen. Jeg kører opvarmning med fokus på benene og derefter 3 x 10, inden skift til næste øvelse. Ved 10 skal dine muskler SKRIGE.

Jeg kombinerer min styrketræning med yoga en gang om ugen og går på et særligt sclerosehold hver uge. De to skriver jeg om i et seperat indlæg, for her har jeg lært nogle  spændende og helende stræk af det perifere nervesystem.

God tirsdag !

xxx fie