At leve antiinflammatorisk.

 

Mange forbinder ordet inflammation med noget negativt, men faktisk spiller inflammationen en afgørende rolle i kroppens  immunforsvar. Den er sågar afgørende for din overlevelse.

Skal kroppen bekæmpe en infektion rykker immunforsvaret ud og inflammationen opstår. Inflammationen kan for eksempel skyldes en skade, en virus eller en bakterieinfektion, som immunforsvaret skal hele. Når inflammationen sætter ind og immunforsvaret aktiveres oplever vi, at der opstår rødmen, hævelse, smerter og feber og når sygdommen er bekæmpet og vi atter er helet oplever vi, at alt kommer back to normal.

Når du har en autoimmun sygdom vil dit immunsystem ofte overreagere og istedet for kun at bekæmpe sygdom også gå til angreb på raskt væv. Når du har sclerose er det nervecellerne det går ud over.

At leve antiinflammatorisk kan betyde mange ting. Dels er der det åbenlyse, kosten, som vi i næste post skal kigge nærmere på, men motion er også en del af den antiinflammatoriske livsstil.

Washinton Post har for nyligt udgivet en artikel, som beskriver en udersøgelse om sclerosepatienter og motion og det er bestem ikke uinteressant læsning. Det bliver nemlig her bekræftet, at fysisk aktivitet og motion er til stor gavn for personer med MS. Desværre forholder det sig sådan, at netop sclerosepatienter er tilbageholdende med at kaste sig ud i træningen, fordi de ofte er trætte, besværede og i værste fald bevægelseshæmmede. Ikke desto mindre peger undersøgelsen på at, det trods besværet, er afgørende for patienter at bevæge sige. De anbefaler et skræddersyet forløb tilrettelagt af fysioterapeuter og der findes stort set ikke den form for exercise, der ikke er berettiget. Åndedrætsøvelser og udstrækning, kan vise sig meget gavnligt, hvis man er hæmmet på bevægelsesapperatet og for patienter med tilstrækkelig mobilitet, anbefaler man alt fra løb til styrketræning. Minimum 150 minutter om ugen. Dvs ca 20 minutter dagligt, eller som jeg minimum 40 minutter hver anden dag.

Jeg synes, at jeg gang på gang får bekræftet, at hvis jeg skipper træningen, så betaler jeg prisen med det samme, med fatigue og flere følelsesforstyrrelser end når jeg holder min træning.

Jeg var som bekendt for nyligt ude at besøge læge Jerk Langer og han åbnede virkelig mine øjne for hvor afgørende kost og motion er for os. Jeg har jo tilgået hele livsstilsændringen sådan semi intuitivt og har bestemt ikke været fundamentalistisk, når det kommer til hvor konsekvent jeg har holdt mig på den antiinflammatoriske sti. Jeg har dog kørt med pescetarisk kost, krydret med lidt kylling ind i mellem og også gået fuldstændigt udenom mættet fedt, med undtagelse af ost, som jeg ikke kan leve uden.

Mine tal viser, at et år med en antiinflammatorisk livsstil ikke blot har hjulpet mig igennem mit debutår som MS’er med opheling fra voldtsomt attak og genoptræning, men helt konkret har givet min 46 årige krop en gennemgribende upgrade.

At min såkaldte metaboliske bodyage er nudget ned på sølle 31 år, skal man nok ikke lægge så meget i, da de forskellige markører for dette stadig står til diskussion og at termen “år” bare er en slags score. Men jo, den varmede da alligevel og beviset er da også blevet smækket op på køleskabet til skue for alle i familien…

Men den aller vigtigste score handler om det viscerale fedt.

Det viscerale fedt er det fedt som sidder omkring de indre organer og som skaber en inflammationstilstand i kroppen. Det har intet med det fedt vi har under huden at gøre og lidt sul på sidebenene er altså ikke skadeligt for dit helbred. Snarere tvært imod.

Hvis forholdet mellem muskelmasse og den viscerale fedt er i ubalance, så er man det der populært kaldes “tyndfed”. Min score var her på 4 og da man ikke må komme over 13, er det et tal som jeg er meget stolt af og som jeg 100 % kan tilskrive et år med masser af regelmæssig motion og antiinflammatorisk kost. I får det sgu lige serveret her. Vupti!

 

 

Så….jeg kan på det varmeste anbefale at kigge nærmere på kroppens indre tilstand.

 

Jeg er pt igang med et post, hvor jeg deler de øvelser og behandlinger jeg laver i samarbejde med min fysioterapeut. Så snart billederne er klar, vil jeg dele det herinde. Weeee!

Jeg har også et post om antiinflammatorisk kost in the making (freaking omfattende at skrive om) og de utålmodige kan indtil da, søge viden om emnet i Jerks Bog “21 helbredende dage med antinflammatorisk kost“, skrevet sammen med Louise Bruun og udover en google search (med masser af disclaimer hits oven i hatten) er min veninde Anne Larsen’s bog “Den store antiinflammatoriske kostguide“, som hun har skrevet i samarbejde med ernæringekspert Martin Kreutzer også et appetitligt indblik ind i den antiinflammatoriske kulinariske verden.

Som det altid er, så kan/må jeg jo ikke skrive, at det virker at spise antiinflammatorisk. Det virker for mig og derfor deler jeg.

XXX Fie

 

You’ve got mail.

Så oprandt dagen hvor svaret på min scanning skulle åbenbares. Håll käften, hvor har jeg været lige ved at gå til af spænding.

Heldigvis skulle jeg ikke tyde svaret i min e-boks, for min dejlige neurolog ringede heldigvis,  imens jeg rodede rundt inde på sundhed.dk.

Han fortalte mig, at…

JEG IKKE HAR NOGEN FORANDRINGER OG ALT SER FREDELIGT UD!

Jeg er så lykkelig og lettet. Kommer jo til at opleve det her 10.000 gange og har da også været her for bare et halv år siden, men lige denne gang var ekstra hård, fordi jeg synes min krop har drillet.

Hurra, hurra, hurra!

Jeg ved ikke hvad jeg skal tage med herfra (som I kunne læse i går, var jeg jo ret så bekymret), men hvis man skal konkludere bare lidt, så er det nok, at den gode gamle sandhed om, at denne her sygdom ikke er til at blive klog på, den stadig gælder.

Den spiller os til tider meget skruede bolde og den slags kan være svære at returnere med et overskud.

Men i tiden imellem mine scanninger…. Der vil jeg (stadig) gøre alt hvad jeg kan, for at give min krop de bedste forudsætninger og øve mig i ikke at lade spekulationerne og ængesteligheden kuppe mit liv.

God weekend!

 

XXX Fie

MR Scanning og laboratoriemus.

Som nogen af jer måske har læst på min instagram, så var sidste uge ikke den bedste. Jeg har døjet med den mest følelsesforstyrrede og tummelumske krop man kan tænke sig og jeg endte med at blive småbekymret. For spørgsmålet, om der er et nyt attak på vej (åh uvished), kom ligevel tæt på.

Var mit immunsystem i gang med at trodse forsamlingsforbuddet for at afholde en autoimmun festival, der ville efterlade mig med et centralnervesystem, der minder om en udpint pløjemark i Roskilde. Inklusiv urinstøv og kollapsede tomandstelte?

Jeg gjorde alt. ALT for at holde snuden i sporet hele ugen og piske mig selv hen til træning og ud på de daglige løbeture. Heldigvis gav det et positivt afkast på energikontoen og selv de mest slatne træninger hjalp mig igennem.

Mit post så sådan her ud:

Det er ved Gud min velsignelse, at jeg er en stædig rad. Jeg NÆGTER at lade sygdommen begrænse mig og tvinger mig selv afsted hver dag. Hver eneste f***** dag -og det er bestemt ikke lige kønt hver gang.

Nogle gange bliver det til sølle 1 km og 10 minutters yoga hjemme i stuen, men jeg ved, at min krop bliver så glad for lige at få lidt flow. Psyken har uden tvivl også godt af at overvinde det sure udgangspunkt og i sidste ende kvitterer den med en følelse af styrke og selvværd til resten af dagen.

Dagen oprandt hvor jeg skulle til den årlige MR-Scanning med kontrastvæske og hele pivtøjet. Jeg har tilmeldt mig  et europøisk forskningsprojekt, der samler data fra en masse MS’ere, som forhåbentligt kan bringe svaret på hvorfor vi får MS tættere på . Bonussen (ud over at bidrage til kollektivet) er, at man automastisk får flere scanninger, undersøgelser og data til samlingen. Alt sammen noget som vi jo ved, at kontroltyper som mig ELSKER.

En sjov parentes fra en nylig samtale jeg havde med en læge i forbindelse med samme projekt er, at hun velmenende mindede mig om, at de (lægerne), var mit sikkerhedsnet og at hun derfor anbefalede mig, ikke at gå rundt og tænkte så meget over, at jeg var syg. At jeg så at sige bare skulle glemme det, lade lægerne på hospitalet tage sig af det og ellers bare leve som hidtil og æde mine piller.

Mmmm. Helt klart.

Du kunne lige så godt bede vand om at være mindre vådt eller Trump slette sin Twitterprofil.

Min scanningstid gik sådan her.

Det var den værste tur inde i røret jeg havde haft længe….

En sød følger skrev til mig, at hun selv havde gavn af, at få noget beroligende til at dæmpe agsten og følelsen af klaus’, men det er ikke der jeg er udfordret.

Det er hele fejlfindingskonceptet jeg panikker over. At ligge inde i en maskine (længe), hvis eneste opgave er at lede efter ondskab i min krop. Skjulte fare (hej igen kontroltype), der varsler en måske fremskreden sygdom. Det er det jeg ikke kan holde ud og ventetiden på resultatet, som kan tage uger, gør det ikke just bedre.

Men det er et livsvilkår og vi må hellere prøve at vænne os til det.

 

Jeg synes mit post rummer to gode pointer, som samler dette indlæg meget præcist.

  1. Allier dig med en ven, som går med dig når du har brug for støtte. Du behøver ikke fortrænge, glemme eller være mere sej end du allerede er i din hverdag som kronisk syg. Fordel: din sårbarhed er ikke bare en dejlig reminder om at du også bare er et menneske der skal passes på, det er faktisk også en gave du kan give til dem der elsker dig og som gerne vil hjælpe og løfte din byrde sammen med dig.
  2. At træning og viljestyrke betaler sig. Det hænger nemlig sådan sammen, at din sårbarhed bliver din styrke  netop fordi, du er vedholdende og  tager ansvar for dig selv og din krop. Din skrøbelighed vælter dig ikke, den giver dig bare flere farver.

 

(får scanningsresultat i morgen og deler det her på bloggen. Wish me luck!)

 

To be continued…

 

XXX fie

 

Propionsyre…que?

 

Jeg fik et chok da jeg i lørdags læste Politiken. I forbindelse med World MS Day den 30. Maj, havde avisen en artikel hvor man i titlen brugte formuleringen; “…kuren mod sclerose kan findes….”. Det er klart, at man som kronisk syg med en af verdens mest udbredte autoimmune sygdomme, slår øjnene op, når der åbenbarer sig den slags håb. Og så oven i købet, i et seriøst medie og ikke på en eller andet underlig hjemmeside, med halv dodgy troværdighed.

Propionsyre er svaret og den bliver dannet i din tarm.

Som mange af jer nok ved, så forholder det sig sådan med mig, at jeg simpelthen ikke kan slippe sådan en information, uden at undersøge den så meget til bunds som muligt. Ikke at jeg pludselig er læge og kan dissekere og forklare alt, men jeg kan samle det jeg har snuset mig frem til. Og skrive om det.

Vi ved godt, at der findes trends og modediæter og at der årligt udgives bøger og artikler i blade om emnet, der også for nogen er blevet en god forretning. Mange af påstandende skydes så ned af skeptikere og fagpersoner og det er på sin vis jo meget godt, så vi ikke bruger for mange kræfter og penge på hoax og fikse ideer.

På skideren?

Da jeg i onsdags var på Riget til samtale med en læge, spurgte jeg så ind til hele propionsyre undersøgelsen og den havde hun som sådan ret meget fidus til. Dog med det klassiske forbehold, at det skal undersøges yderligere med flere forsøg og validering. Hun sagde pragmatisk, at hun i sine 20 år som scleroselæge, har været vidne til mange teorier og trends, der er blevet sat ind på spillepladen for så året efter at blive slået hjem af enten forskerne eller et nyt popkulturelt sundhedsflip. Det gør mig altid tryg når nogen med erfaring perspektiverer, især når de også samtidigt anerkender, at der kan være noget om snakken, at eksempelvis kost og motion er en vigtig faktor. Ikke bare når det kommer til generel sundhed, men også når vi taler sygdom.

Politikens artikel beskriver resultatet af en undersøgelse som viser, at sclerosepatienter har en ubalance i bakteriesamfundet i tarmene, der påvirker vores immunsystem negativt. Der findes jo et hav af bakterier i vores tarme, men lige præcis den type, der som det naturligst i verden producerer propionsyre, er hos MS’ere meget svagt repræsenteret. Propionsyre aktiverer en særlig del af vores immunforsvar, de såkaldte regulatoriske T-celler, som blandt andet er dem der sørger for, at immunforsvaret ikke flipper ud og begynder at angribe kroppen i stedet for at beskytte den. Essensen af autoimmunitet. Hvad det skyldes ved man ikke helt endnu, men der findes mange teorier herom.

Bottom line peger undersøgelsen på, at et dagligt tilskud at denne uskadelige fedtsyre, kan hjælpe til at dæmpe sygdommen.

Jeg har undersøgt markedet for netop propionsyre og har kastet håndklædet i ringen indtil videre. Præperatet findes blandt andet på tysk Amazon i et price range der spænder fra 200 til 700 kr for samme indhold. Den slags lammer min købelyst på stedet.

Jeg har rådført mig hos min kloge ven og kost guru Jerk Langer, som da jeg sendte ham en meget begejstret mail om opdagelsen, tørt svarede: “Bælgfrugter, bælgfrugter, bælgfrugter…kh Jerk” Jo tak! Grunden til at Jerk svarer så kortfattet er, at han henviser til, at han allerede har undervist mig i den immunregulerende bonus du får ud af at optimere tarmfloraen. At du kan æde dig til en bedre tarm. Jerk ved i øvrigt meget meget mere om kost og helbred og jeg fik æren at være case i hans seneste bog om collagen, der er virkelig spændende.

Allerede i antikkens Grækenland skrev Hippokrates, at al sygdom har rod i tarmsystemet. Alligevel er det først i de senere år, at viden om indersiden af tarmen for alvor er slået igennem og har skabt en trend. Opfattelsen at tarmen udelukkende er affaldskanal er forlængst smidt på møddingen og Hippokrates lærer har fået en slags renæssance. Vi har  i løbet af ti’erne, set bøger om tarmens fortræffeligheder blomstre og vi har lært, at tarmens 8 meter bakteriemorads styrer dit immunforsvar og er afgørende for om du får sukkersyge, kræft, bøvler med overvægt og sågar også er markør for din metale sundhed. Man har i forsøg påvist, at årsagen til depression langt hen af vejen, kan forklares i tarmen. At tarmens bakteriesammensætning for diagnosticering er hvad kaffegrums er for sandsigersken. Vis mig din fæces og jeg skal sige dig hvem du er. Gæt en lort…

Brug fibre og boost din probiotika.

Det er meget vigtigt at spise fiber. We know og der er ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at gøre det, for fibrene er en meget let tilgængelig kilde, når du sammensætter din kost. En af fordelene ved fibre er, at de af visse probiotiske bakterier omdannes til de kortkædede fedtsyrer, herunder propionsyren. Vores nye bedste ven. En anden faktor som kilde til denne udvekslingsprocess er den resistente stivelse, der blandt andet findes i kogte afkølede kartofler, kartoffelmel og andre rodfrugter, hvor den “onde” stivelse i afkølet tilstand gør kulhydraterne i stand til at smutte forbi mavesækken uden at de fordøjes, optages eller påvirker blodsukkeret. I stedet har de VIP pass direkte videre til tarmen, hvor de opfører sig mere som fibre. Det betyder, at resistent stivelse gavner tarmbakterierne i stedet for at belaste blodsukkeret.

Når den resistente stivelse slår sig ned i tarmen, nærer den de gavnlige tarmbakterier og kvitterer med de kortkædede fedtsyrer, som eksempelvis propionsyre.

Man kan samtidig supplere med de gavnlige bakterier ved at spise fermenterede fødevarer så som kraut, kimchi og kombucha. Jeg er selv gået i gang med at fermentere dit og dat og det står og modner på mit køkkenbord i skrivende stund.

Bælgfrugter som tørede bønner, ærter, linser og kikærter indeholder helt naturligt store mængder resistent stivelse og hvis du som jeg helst undgår animalske produkter, er de en glimrende erstatning. Mange af de plantebaserede fødevarer i supermarkedet er netop bygget af bælgfrugter.

Indtil vi ved lidt mere og indtil propionsyre findes som legit kosttilskud, vil jeg kaste mig over Jerks anbefalinger og bruge kosten som kilde. Jeg har stort set kørt udelukkende plantebaseret (dog med fisk som tilbehør) i over et år og jeg kan ikke andet end anbefale det. Dog med det forbehold at jeg jo ikke er læge og at det udelukkende er et udsagn om hvad der virker for mig.

 

xxx fie

Når krisen kradser…

 

Det har været nogle hårde dage. Altså, alt hvad der vedrører børn og påske og hygge har været i top, men bekymringen klæber sig til min ryg. Et er, at f-king corona har lammet det meste af landet inklusiv mit og hele min branches levebrød, det andet er ængsteligheden over at blive ramt af virus, når man i forvejen slæber rundt på en kronisk sygdom. En kronisk sygdom der pt tilmed er ekstra irriterende. Jeg har været pænt fatiqueramt og svimmel og mine daglige træninger og løb hjælper kun meget lidt på det på det. Det er sgu svært at navigere i bekymringer og træthed og samtidig køre en hjemmeskole.

Sidstsnævnte er nu ved at oprinde, for vores børn skal tilbage i skole. Tilbage til en dagligdag, hvor de i tilgift meget gerne må blive smitte med covid-19 og overfører det til resten af  familien. For vi er det stærke Danmark og skal vise samfundssind og nappe en røvtur for holdet. Den del har jeg det til gengæld rigtig stramt med og sidder derfor i skrivende stund i telefonkø til lægen. Jeg har venner der har haft corona og et forløb med høj feber i ugevis og den slags tror jeg ikke er skidegodt for min sygdom. Dertil kommer et ekstra benspend i form af immundæmpende medicin, der kan forlænge en evt smitte yderligere.

Jeg er F O R V I R R E T !

Jeg kunne godt tænke mig, at mine medsøstre og brødre i MS-familien gav deres besyv med, når det kommer til genåbning af landet. Hvad tænker I og hvordan har I tænkt jer at agere..? -Skriv gerne i kommentarfeltet her eller på insta under postet om dette indlæg.

Jeg har titusinde indlæg på tegnebrættet, men har haft svært ved at få dem skudt afsted, fordi det er svært at finde tiden og roen til det. Løsningen bliver de her små skriv, der bliver hurtigere at læse. Til gengæld udkommer de med kortere intervaller.

 

PS:

Ting jeg har lært:

Alt om anden verdenskrig.

At farve bryn og vipper.

At flå hår ud med sugarring (hjemmelavet).

At bage brød med surdej (hjemmelavet).

At lave TikToks sammen med mine søde børn (også hjemmelavede).

 

Take care…

 

XXX Fie